Kværndrup Kirkes historie
“Kirkerne i Kværndrup og Thurø”
Nationalmuseets bogserie “Danmarks Kirker” har nu færdiggjort bogen hvor Kværndrup Kirke beskrives.
Den kan både læses online og købes som fysisk bog, hvor Kværndrup Kirke deler bog med Thurø Kirke.
Bogen indeholder en præcis gennemgang dels af bygningens historie fra de tidligste kilder og op igennem tiderne, og dels en ligeså præcis gennemgang af kirkens inventar.
Kirkens kapel er også beskrevet og der bringes et foto af det smukke rum, som der ikke er adgang til i hverdagen.
Bogen er fuld af flotte billeder, tegninger, malerier og fotos, og det er en stor glæde at kirkens historie nu findes beskrevet så grundigt af Nationalmuseets arkæolog og historiker på basis af omfattende arkivmateriale.
Læs bogen her: “Kirkerne i Kværndrup og Thurø”
Køb bogen her: “Kirkerne i Kværndrup og Thurø”
Kværndrup Kirkes historie
Kværndrup Kirke er en gammel kirke, og den findes beskrevet mange forskellige steder.
“fynhistorie.dk” er et spændende sted at læse mere. Klik her.
De vigtigste årstal er her:
1348 er det tidligst kendte år, hvor kirkens omtales i en skriftlig kilde.
1559 får Egeskovs ejer (Frands Brockenhuus) patronatsret over Kværndrup Kirke
1616 indrettes det meget specielle gravkapel i højre korsarm, “Det Ulfeldtske Kapel”.
1958 overdrog Egeskovs ejer Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille Kværndrup Kirke til selveje.
Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille forærede ved denne lejlighed gravkapellet på kirkegården til Kværndrup Kirke. Kisterne i kapellet blev jordfæstet og kapellet overgik til at være kapel for Kværndrup Sogn.
Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille forærede ved samme lejlighed den nuværende døbefont til kirken.
I 1900 købte Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille en særligt spændende antikvitet, en altertavle, formentlig sydtysk fra omkring år 1500.
Denne altertavle forærede Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille også til Kværndrup Kirke ved overdragelsen i 1958.
Omfattende og grundig istandsættelse blev sat i gang i 1962, og i 1972 blev altertavlen opsat i Kværndrup Kirke-
Kværndrup Kirke
Tage Ryberg Schou
Sognepræst ved Kværndrup Kirke 1948-1974, Tage Ryberg Schou (1907-1998), var historisk interesseret.
Han skrev forord til et hæfte om kirkens historie, som blev samlet og udgivet af personalhistoriker og lensbaron Hans Berner Schilden Holsten. Hæftet kan læses her: Af Lensbaron Hans Berner Schilden Holsten
I 1979 skrev Tage Ryberg Schou selv et hæfte om Kværndrup Kirkes historie og inventar. Læs hæftet her: Skrift om kirken af Tage Ryberg Schou
Kværndup Kirke takker Tage Ryberg Schous familie for tilladelse til at gøre disse hæfter tilgængelige for alle interesserede her på hjemmesiden.
Tage Ryberg Schou, sognepræst ved Kværndrup Kirke 1948-1974.
Præsteliste
Der findes desværre endnu ikke en tavle med navne på tidligere præster ved Kværndrup Kirke.
Dog findes der i Tage Ryberg Schous skrift denne liste:
Den kan tilføjes følgende:
Kristian Kjeldgaard 1975 – 1992
Anette Foged Schultz 1993 – 2008
Dorte Wittrup Winther 2008 – 2019
Søren Ildved 2020 – 2021
Model af Kværndrup Kirke
I anledning af Kværndrup Skoles 75-års jubilæum i 1993 lavede elever på skolen en model af Kværndrup By. På fotoet til højre ses et udsnit, hvor man kan se en fin udgave af Kværndrup Kirke med præst.
Modellen blev vist frem ved skolens 100-års jubilæum i 2017, og opbevares fortsat på skolen.
Tre sagn om Kværndrup Kirke
I bogen “Kværndrup Sogn”, redigeret af H. C. Frydendahl, udgivet i 1943 findes tre sagn om Kværndrup Kirke.
Et om kirkens placering, et om Skt. Laurentius og et om kirkelammet.
De kan læses på billedet ved siden af:
Tre sagn om Kværndrup Kirke fra bogen “Kværndrup Sogn”, 1943.
Kalkmalerier
Da Kværndrup Kirke blev renoveret i 2010-2011 blev der fundet kalkmalerier, som man ikke havde kendskab til.
Nationalmusset lavede en grundig afrensning og registrering.
Man kan læse mere om deres arbejde på Nationalmuseets hjemmeside, hvor man her kan søge på den kirke man ønsker at læse mere om: https://natmus.dk/salg-og-ydelser/museumsfaglige-ydelser/kirker-og-kirkegaarde/kalkmalerier-i-danske-kirker/
H. C. Andersen og Kværndrup Kirke.
Det siges at H C. Andersen engang som dreng har siddet ved kirkens gavl og spist en madpakke sammen med sin mor.
Desværre er det ikke endnu lykkedes os at finde skriftlig evidens for denne historie.
Men det er ganske vist at H. C. Andersen kendte til Kværndrup by og kirke.
I romanen “Kun en spillemand” fra 1837, lader han hovedpersonen, Christian, og dennes mor vinke farvel til faren, der drager i krig, fra kirkebakken. Læs uddraget på billedet til højre for denne tekst.
Vi ved at han ved et besøg i Odense i 1835 mødte sognepræsten i Kværndrup, J. A. Lassen, der inviterede ham på besøg, men H. C. Andersen måtte tak nej, da han ikke kunne overkomme flere besøg!
Har nogen kendskab til flere relationer imellem H. C. Andersen og Kværndrup, så hører vi meget gerne om det!
