Babysang

Babysang

Grundet corona-virussen er det desværre endnu uvist hvornår det bliver forsvarligt at mødes omkring babysalmesang igen.

Kirkens organist følger udviklingen og de faglige detajer omkring sang meget nøje.

***

Nærvær med din baby, kønne klange og fine sange er nøgleordene for babysang i Kværndrup Kirke.

Alle på barsel og alle, der hjemmepasser deres babyer er velkomne, det er gratis at være med.

Er man sygemeldt eller på orlov inden baby er kommet, så er man også velkommen til at være med, for baby hører også lyd og musik inde i maven.

Kværndrup Kirkes organist, Lykke Chetronoch, står for babysang. Lykke kan kontaktes via kirkens facebookside eller her: Organist

Babysang foregår i kirken onsdage kl. 10- ca. 10.45.

Mere musik Hvem er babysang for? Expand

Babysang er for forældre og babyer fra nyfødt til ca. 1 år. Er man sygemeldt under graviditet eller på graviditetsorlov er man også velkommen til at være med, baby hører nemlig også lydene igennem maveskindet og har gavn af det.

Skal man synge godt for at være med til babysang? Expand

Nej! Baby elsker mors og fars stemmer højest af alle lyde i verden, og derfor er det lyden af lige præcis jeres stemmer der betyder noget, ikke hvordan I selv eller andre synes det lyder!

Skal man have besluttet om baby skal døbes? Expand

Nej, babysang har ikke noget med beslutningen om dåb eller ej at gøre. Men er man i tvivl, så er man altid velkommen til at få en uforpligtende snak om hvad dåb er hos kirkens præst, Dorte Wittrup Winther. Dorte kan kontaktes her:

Kontakt Dorte Wittrup Winther

Skal man komme præcis til tiden? Expand

Nej. Det skal man jo i næsten alle andre sammenhænge – men ikke her, for det kan godt være meget svært med babyer! Kom når I og baby er klar, også selvom klokken er blevet over 10, I er altid velkomne.

Hvad skal man have med? Expand

Alt udstyr du plejer at have med til baby. Der må både skiftes ble og gives mad undervejs efter behov, for babys behov er vigtigst, også her!

Så længe de er helt små er det en god ide at have en dyne eller et tæppe med hen på madrasserne vi sidder på, og det er også altid godt at have en stofble eller lignende ved hånden til lang næse, sjavl m.m.

Men ellers har vi alt udstyr der bruges undervejs.

Download PDF fil med programmet for babysang, hvis I har lyst til at se hvad vi laver eller at synge nogle af sangene hjemme:

Babysang forår 2019