Voksenkor

Kværndrup Kirkes Voksenkor

Kværndrup Kirkes Voksenkor starter prøver igen. Vi overholder Sundhedsstyrelsens vejledning ved korets prøver.

Kværndrup Kirkes Voksenkor er et Folkekirkekor.

Koret øver i Kværndrup Kirke på Midtfyn. Korets leder er kirkens organist, Lykke Chetronoch.

Koret øver onsdage kl. 18.45-20.15. Sidste onsdag i måneden drikkes der kaffe/te efter prøven.

Korets primære formål er at dyrke glæden ved at synge.

Vil du vide mere om koret? Så klik på spørgsmålene lidt længere nede på siden, og læs videre. Vil du gerne være med? Så mød bare op til en prøveaften og vær med, eller kontakt korets leder ved at klikke her: Organist Hvilket slags kor er Kværndrup Kirkes Voksenkor? Expand

Koret er et voksenkor i den danske folkekirke

Korets primære formål er at dyrke glæden ved at synge.

Koret er for voksne, i kirkens betydning, d.v.s. for alle, der er over konfirmationsalderen.

Der er plads til ca. 25 medlemmer i koret.

Koret synger primært på dansk og repertoiret ligger indenfor Højskolesangbogens stilarter.

Koret er glade for synge sange fra Kim Larsens repertoire og har flere gange medvirket ved gudstjenester, hvor salmerne skiftes ud med hans sange.

Koret er et kirkekor, og der synges derfor også musik, der hører til kirkelivet, primært moderne, rytmisk kirkemusik, og koret deltager i nogle af kirkens arrangementer.

Koret er først og fremmest et fællessangskor, men der arbejdes også med stemmetræning, kanons, og 2-stemmige satser, når det er muligt.

Fysiske og psykiske skavanker i mild til middelsvær grad er som regel ikke en hindring for at være med, og der tages hensyn i så høj grad som det er praktisk muligt. Kontakt korlederen hvis der er særlige behov.

Der er ikke krav om at kunne læse noder.

I dette kirkekor er der helt bogstaveligt højt til loftet. Der er altid plads til og forståelse for at der kan trille en tåre, såvel af smerte og sorg, som af glæde og latter.

De praktiske spørgsmål og svar: Expand

Det koster ikke noget at være med i koret.

Man behøver ikke at bo i sognet for at kunne være med.

Husk altid en ekstra trøje eller et varmt tørklæde. Kirken varmes op til korprøven, men en middelalderkirke kan ikke varmes op som et almindeligt hus.

Vil du gerne være med? Så mød bare op til en prøveaften og vær med, eller kontakt korets leder ved at klikke her: Organist

Optræder koret? Expand

Koret giver ikke koncerter.

Men koret medvirker hvert år i nogle af kirkens arrangementer:

“Syng foråret ind” og “Syng efteråret ind”, som afholdes i Kværndrup Forsamlingshuset. Koret synger 3 sange til indledning og synger for på fællessangene.

Koret medvirker ved gudstjenesten 1. søndag i advent og i forsamlingshuset bagefter.

Koret inviteres hvert år til at deltage i gospel- eller popsalme workshop, hvor også konfirmander med familier, børnekor og alle andre sangglade inviteres til en hyggelig eftermiddag fyldt med sang på tværs af alle aldre.

Desuden har koret nogle gange deltaget i en familiegudstjeneste vi kalder “Dåbsmøde”, for 4-årige børn med familier, hvor koret har sunget på præludiets og postludiets plads, og sunget for undervejs på sange og salmer.

Koret har senest haft stor succes med en gudstjeneste, hvor præludium, alle salmer og postludium var udskiftet med sange af Kim Larsen og Gasolin. Det håber koret at få mulighed for at gentage.

Mere musik